Den 12-årige Vigga har en forkærlighed for computerspil – en interesse, hun deler med veninden Lucy. Det er Lucy, som præsenterer hende for ”Elianas hævn”, et spil hun er faldet over på nettet. Det skal vise sig at blive et bekendtskab, som kommer til at ændre Viggas liv til det værre. For ”Elianas hævn” er andet og mere end et spil – det er en mordgåde, som viser sig at hæve rødder i virkeligheden og en fortid, som kommer tættere og tættere på Vigga. Eliana blev myrdet, og måske er computerspillet hendes måde at få hævn på – men hvad har det med Vigga at gøre? Det største problem med denne type bog er, at man ofte får fornemmelsen af, at forfatteren aldrig har spillet computerspil – hvilket naturligvis skinner igennem i beskrivelsen af det spil, om leder hovedpersonen mod undergangen. Der er ”Djævlebarnet” desværre ingen undtagelse. Det ville være rart at se historien fortalt med en genkendelig spiltype, World of Warcraft – ja, Runescape for den sags skyld. Det, der derimod lykkes Mia Brandstrup Andersen, er, at hun fører historien up to date – den foregår tydeligvis i vor tid; Vigga går som det første på Google – og jeg må med professionel stolthed se, at hun også går på biblioteket, men det stikker lidt i hjertet, at den beskrevne bibliotekar er dybt uprofessionel og burde fyres på stedet.