HALL OF FAME - EN BOGSERIE OM DE BEDSTE SKABERE AF ANDEBYTEGNESERIER Bog nummer ni med kronologisk præsentation af Don Rosas Disney-tegneserier står i hemmelighedernes tegn. Her finder vi blandt andet arkitekttegningerne over onkel Joakims pengetank, hvad Tempelridderne havde med Christopher Columbus at gøre - og om Tempelridderne stadigvæk eksisterer, hvilken opfindelse der var Georg Gearløs' første vellykkede, samt hvad Anders bedrev, inden ungerne flyttede ind hos ham. Udover det er der forsider, pinupper lavet til det franske Picsou Magazine, skoleskemaer og endda en enkelt pakkekalender. INDHOLD: 'Mønt på afveje', 'Til angreeeb!', 'Brushanen fra Corte Culebra', 'De Tre Caballeros vender tilbage', 'Angreb på pengetanken', 'Korsriddernes Krone', 'Glem det!', 'Georgs første opfindelse', Pakkekalender. Skoleskemaer. Pinupper 1999-2001. Med forord af den norske litteraturkritiker og oversætter, Henning Hagerup samt Don Rosas egne kommentarer til hver historie.