"Jeg synes at Blomster i sig selv er et af Tilværelsens Mirakler, og at det i enhver Form er herligt at give sig af med dem, men De ved nok, at det er min særlige Passion at satte dem i Vand. Det er hver Gang som malede man et Blomstermaleri..." Således skrev Karen Blixen i oktober 1953 til en god ven. Allerede i Karen Blixens levetid gik der frasagn om de blomsterbuketter, hun skabte til sine stuer, nar der ventedes gæster pa Rungstedlund. Enkelte af hendes venner, blandt dem Birthe Andrup og Steen Eiler Rasmussen, tog gennem årene farvebilleder af disse enestående kunstværker, ofte tilskyndet af Karen Blixen selv. Først nu, mere end tyve ar efter hendes død, offentliggøres et rigt udvalg af disse fotografier. Steen Eiler Rasmussen indleder Karen Blixens Blomster med et nyskrevet essay, der betragter den store digterinde fra uventede vinkler. Frans Lasson skildrer hendes ungdoms forsøg på at blive bildende kunstner og publicerer samtlige kendte malerier fra Karen Blixens hånd. Blomsterkenderen Lisbeth Hertel giver i bogens hovedkapitel en både dybtgående og højst traditionel karakteristik af de enkelte blomsterarrangementer, således som man ser dem på billederne, og værket afrundes med Sven-Ingvar Anderssons essay Det tabte paradis, hvori der gøres rede for Karen Blixens tanker om den natur, haven og lunden, som omgav hendes hjem i Rungsted.