
De tre overordnede, universelle love - karma, synkronicitet og mod - tager afsæt i den enkle sandhed, at livet er 100 % på din side og vil dig det bedste, hvis du tør give slip, følge din intuition og gå hjertets vej. Rikke Hertz lærer dig kunsten at give alting videre, så lykken hele tiden cirkulerer, og har du først fået øjnene op for det karmiske regnskab, og fundet modet til at integrere det i dit liv, giver det pludselig meget mere mening at stå ud af sengen om morgenen. Herz betyder hjerte, og som coach og clairvoyant medie bruger Rikke både hjerte, rationel tænkning, spiritualitet og intuition. Netop evnen til at sætte alle facetter i spil gør det muligt for os at opnå job- og livskvalitet, tilfredshed og lykke.