Margins
Margins
Sign in
Margins
Subscribe to our newsletter
548 Market St PMB 65688, San Francisco California 94104-5401 USA
hello@margins.app
·
+1 (650) 223-5283
Privacy Policy
·
Terms of Use
© 2026 Paratext Inc. All rights reserved
Lejlighed 13B
Lejlighed 13B
Series · 3 books · 2024-2026
By
Sofie M. Rodam
Books in series
#1
Sasha
2024
Sasha har mange ting at være taknemmelig for: Sine forældre. Sine venner. Den nye lejlighed med tre fantastiske roomies. Og Oliver – Sashas kæreste siden gymnasiet. Men Oliver bryder sig ikke om, at Sasha er flyttet i lejlighed uden ham. Han bryder sig heller ikke altid om Sashas tøj, meninger, arbejde eller venner … Midt i en krævende start på voksenlivet, hvor Sasha skal balancere roomies, økonomi, kæresteproblemer og dans, møder hun Josephine, der har den smukkeste latter, Sasha nogensinde har hørt, og som hun vil gøre hvad som helst for at høre igen. Måske kan voksenlivet blive en helt ny begyndelse for Sasha – hvis bare hun tør gribe den.
#2
Lejlighed 13B - Louise
2025
Louises absolutte yndlingsting er bøger, træning, Pepsi Max og sex. Og gerne meget af det. De tre af tingene kan hun selv sørge for, men når det kommer til sex, vender hun gang på gang tilbage til Malthe. Problemet er, at Malthe har lyst til mere end bare sex. Langsomt kommer Louise og Malthe tættere på hinanden. Måske for tæt? Men hvor går grænsen egentlig, når man er venner, der har sex? Louise elsker oktober, uhygge og halloween. Men i år kommer uhyggen lidt for tæt på, da efteråret går over i vinter, og julesæsonen banker på døren. Med julens kommen hjemsøges hun af et monster fra sin fortid. Et monster, der bringer minder om hånlig latter og toiletvand. Kan Louise blive ved med at flygte fra monsteret, eller er hun nødt til at stå ansigt til ansigt med det?
#3
Amalie
2026
Tiden i lejligheden har ikke ligefrem været en dans på roser for Amalie. Efter et mislykket forsøg på at komme ind på medicinstudiet, er hun faldet dybere og dybere ned i et mørkt hul, hun ikke ved, om hun kan komme op ad igen. I hvert fald ikke på egen hånd. Motiveret af det nye år, sætter hun sig et mål. Hun vil op ad hullet.På Louises opfordring starter Amalie til psykolog, der skal hjælpe hende med at komme ovenpå igen. Det skal vise sig at være lettere sagt end gjort. Da psykologen opfordrer Amalie til at bruge tid på at gøre ting, der gør hende glad, indser Amalie hurtigt, at hun ikke har den fjerneste idé om, hvad det er. Hendes roomies springer til for at hjælpe, og Amalie indser, at hun har levet hele sit liv for at gøre sine forældre glade og stolte. Er det overhovedet hendes drøm at blive læge? Og hvis det ikke er, hvordan skal hun så kunne fortælle det til sine forældre, som hun har løjet for i et halvt år?
Author
Sofie M. Rodam
Author · 4 books