I de år, hvor 40-årige Leonora ser sine tre døtre blive voksne og selvstændige, går det op for hende, at hun selv er gået i stå. Hendes ægteskab er overfladisk og passionsløst, og hun betragter livet i stedet for at leve det. Men en dag kommer en fremmed amerikansk mand til byen, og lynet slår ned i Leonora. Manden udviser stor interesse for hende, og hun forelsker sig hovedkulds i ham, men det skal vise sig at blive en kompliceret affære. For amerikaneren er på en hemmelig mission, og måske har Leonoras kedelige ægtemand også en skjult fortid.