
Maja Lee Langvad er født i 1980. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og debuterede i 2006 med den konceptuelle tekstsamling Find Holger Danske. Hun er medredaktør på det nordiske litteraturtidsskrift Kritiker. Hun har oversat Spørgeskemaer af Max Frisch. I en årrække optrådte hun som en kritisk stemme i adoptionsdebatten i Danmark. Maja Lee Langvad har modtaget flere legater og priser bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, Svend Dahlsgaards Mindelegat, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat og Danske skønlitterære Forfatteres Hæderspris. Maja Lee Langvad har arbejdet sammen med en lang række kunstnere inden for videokunst, performance, teater, koreografi, film, musik og lydkunst.