
Det lå ikke lige i kortene, at jeg helt sikkert ville klare mig i tilværelsen. For det er den samme kraft, der bruges, når man udvikler sig, som når man ødelægger sig selv. Og når man er ung, kender man ikke altid forskellen. Man kan ikke sige, at jeg havde dannelsen med hjemmefra. Hvordan bliver man den man er, spørger Suzanne Brøgger i sit essay om dannelse. Ved at læse litteratur, studere verdenshistorien og overgive sig selv til kærlighed og fællesskab, lyder svaret fra forfatteren. Her viser Brøgger på bedste vis, hvordan et stykke tænkende tekst fra en forfatter, kan være som en ven, der rådgiver, vejleder, opmuntrer og trøster.
Author

Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”. Blå bog Født: 18. november 1944 i København. Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet. Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller. Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005. Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.