Det er oktober 2016. Tom Hartmann er på sin sidste mission for efterretningstjenesten. Nu sidder han utålmodigt i operahuset Linz i Østrig. På scenen spilles Blodsøen, et gæstespil fra Nordkorea, der har til formål at mildne Vestens indtryk af det koreanske diktatur. På samme række sidder en repræsentant for den nordkoreanske regering samt manden, de kalder ”Generalen”. Tom venter på signalet. Nu er det lige før, han og hans kolleger går i aktion. Samtidig svæver forretningsmanden Wilfred Strandlies store nøgne krop ned fra en af ​​de øverste altaner på Grand Hotel i Oslo, snitter kanten af ​​en baldakin, inden den med et kraftigt klask rammer asfalten på Karl Johan. Selvmord, konkluderer politiet. Men Cathrine Price formoder, at Strandlie fik lidt hjælp til at svæve. På samme tid er nordkoreaneren Kang i Longyearbyen på Svalbard og venter på containerskibet med udstyr til Nordkoreas første fiskemodtagelse på Svalbard. Kang er nervøs og klam i hænderne: Han ved, at hans chefer har større planer for Svalbard end en simpel fiskemodtagelse. Meget større planer.