
”Henriette var død. Hun sad bagerst i klassen og var død som en sten.” Sådan starter turen igennem det groteske univers, der udgør Fordærv. En verden hvor døde elever vandrer omkring på skolen, hvor gårdvagten må bruge boldtræ for at opretholde roen og hvor den kulsorte humor er i højsædet. En morbid kommentar til vores skole og dens dæmoner. ”Lille Anne fra 3. havde mistet både sin kind og sin skoletaske, og det var strømmet ind med forældreklager.” 1 time, 5 minutter
Author

(For my English page go to: fromthefrozennorth.com/) Jeg er født en kold vinternat i 1974, opvokset i Holbæk og er uddannet som folkeskolelærer i 2002. Jeg har altid holdt af at fortælle historier og var et fast indslag på lejrskolerne, når der skulle fortælles gysere. I skolen elskede jeg fristil og hadede analyser. Jeg skrev i fritiden og fik færdiggjort tre romanmanuskripter, der aldrig blev antaget af forlag, før jeg måtte koncentrere mig om uddannelse og voksenliv. Jeg vendte dog tilbage til skriveriet efter en mangeårig pause og debuterede i 2006 som selvudgivet med første bind af Bobs Saga. Mange romaner senere er jeg nu på Tellerup. Jeg skriver mest fantasy, horror og sci-fi og er fascineret af livets bagside. De skæve, underlige og dystre historier, hvor tingene ikke er hvad de ser ud til at være. Jeg er ret produktiv, og har de sidste år stabilt skrevet ca. to romaner om året. Efter otte år som lærer har jeg taget orlov, hvor jeg arbejder som nattevagt for at få bedre tid til forfatterskabet. Forhåbentlig er det frugtbart. Jeg bor i Roskilde og når jeg ikke skriver eller bruger kvalitetstid med familien nørder jeg med computeren eller taber i Warhammer. Litteraturpriser: Vinder af Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings Drengelitteraturpris 2011 Vinder af Niels Klim-prisen 2012 i katagorien “Bedste science fiction novelle” (Homo Arachnida) Finalist til Årets Horrorudgivelse 2011 (Moln – Jorden husker)