Margins
Katrine Wraa book cover 1
Katrine Wraa book cover 2
Katrine Wraa book cover 3
Katrine Wraa
Series · 4 books · 2010-2014

Books in series

Skrig under vand book cover
#1

Skrig under vand

2010

Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge. Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham. Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold massemorder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen ?
Djævlens Ansigt book cover
#2

Djævlens Ansigt

2011

Han er en helt almindelig mand. Tror du. Men det kan koste dig livet, hvis du ser hans sande ansigt. Det forkullede lig af en kvinde bliver fundet i en afbrændt bil i København og til alles gru viser det sig, at kvinden ikke var død, da bilen brød i brand. Drabsefterforskningen sender psykologen og profileringseksperten Katrine Wraa ud på en sag, sammen med makkeren Jens Høgh, hvor hun møder kreative gangstere, mennesker der vil gøre alt for at skjule fortiden og parallelverdener med deres helt egne regler og logik. Katrine Wraa får i sit private liv en meget overraskende viden, der kommer til at vende op og ned på hendes liv. Djævlens ansigt er anden bog i en serie med profileringseksperten Katrine Wraa. Første bog, Skrig under vand, der vandt Politikens Store Krimikonkurrence, udkom i 2010 og blev med over 70.000 solgte eksemplarer en af årets bedst sælgende bøger. Skrig under vand er solgt til udgivelse i Norge, Tyskland, Holland og Polen.
Evas sidste nat book cover
#3

Evas sidste nat

2013

En ung kvinde bliver skudt i en trappe opgang i Sankt Petersborg. Sammen med den kompromisløse danske journalist Jakob Wilder var hun midt i arbejdet med en afslørende dokumentarfilm, der skulle give genlyd fra København til Kreml. Wilder ved, at han for både hendes og sandhedens skyld må gøre filmen færdig alene. Da Wilder kommer i besiddelse af et gammelt foto, tager begivenhederne en uventet retning. Billedet er taget i Leningrad i 1972 og viserprofileringseksperten Katrine Wraas mor, Eva, i selskab med tre mænd. Den ene er i dag skrupelløs forretningsmand med mere end tætte forbindelser til den russiske præsident. Den anden er siden blevet danske nergiminister. Den tredje er ukendt og står med armen om Eva. Katrine Wraa er på dette tidspunkt suspenderet fra sit job i politiet oger stadig rystet efter nyheden om, at hendes far ikke er hendes biologiske far. Nu kaster hun sig sammen med Jakob Wilder ud i den mest personlige efterforskning i sit liv. Jagten på sandheden om sine forældre. Den bliver ikke det eneste, hun finder.
Det norske job book cover
#4

Det norske job

2014

Kriminalpsykologen Katrine Wraa venter sit første barn sammen med efterforskeren Jens Høgh. Hun er lige vendt tilbage fra sin suspendering, da der kommer efterretninger om, at en undsluppen dansk drabsmand og smugler, Jim Hellberg, er blevet set i Caribien. For Katrine er Jim Hellberg ikke en hvilken som helst gangster. Han er skyld i, at hun måtte slå en mand ihjel i selvforsvar, da hun var med til at afsløre den kriminelle organisation, som Hellberg stod i spidsen for. Jim Hellberg er flygtet til paradis: Seagrape Island, en lille ø i De Britiske Jomfruøer i Caribien. Men han savner sin seksårige søn, Lukas, og han ved ikke, om han nogensinde vil få ham at se igen. Jorden brænder under ham, fordi en orkan har ødelagt det strandhotel, han har bygget, og politiet har beslaglagt hans pengereserver. En dag ankommer en forførende norsk skibsrederdatter, og en ide, der involverer en brutal colombiansk narkohandler, tager form i Jim Hellbergs hoved. Men intet går som planlagt, og snart er Lukas i hænderne på colombianerne, der arbejder ud fra mottoet "tillid er godt, men et gidsel er bedre". Det amerikanske narkopoliti jagter colombianeren, Jens Høgh jagter Hellberg, Katrine leder desperat efter Lukas, og britisk politi ønsker dem alle hen, hvor kokabladene gror. En international magtkamp i krigen mod narko, og en ondskab, der synes at være af en anden verden, tørner sammen med jagten efter en forsvunden lille dreng og en gangster, der (måske) ønsker at blive et bedre menneske.

Authors

548 Market St PMB 65688, San Francisco California 94104-5401 USA
© 2025 Paratext Inc. All rights reserved