Han befamlede Tessia og begyndte at løsne hendes tøj. Hun fik gåsehud af afsky over hele kroppen. Det dunkede i hendes hoved som var det ved at sprænges. Væk! Væk! Forsvind! tænkte Tessia, og følte en voksende kraft inden i sig. Kort efter lød et rungende brag og et flammende lysskær fyldte rummet ...

„Se, hvad du kan gøre for staklen, men det skal gå hurtigt,“ fik Tessia ordre til. Tessia trak på sin magi, lukkede mandens sprængte blodårer og føjede hans brækkede knogler sammen. Men allerede inden hun var færdig, vidste hun at det var håbløst. Magien kunne ikke binde flænset væv sammen længe nok til at helingsprocessen satte ind. Det må kunne lade sig gøre, men på en anden måde, sagde Tessia til sig selv ... Tessia er fanget i konflikten mellem Takados ikaner og troldmændene fra Kyralia. Hvor end hun kommer frem er der død og ødelæggelse.

Imod dem kom den sarkanske hær. En enkelt skikkelse trådte frem fra sarkanernes rækker, og Tessia krøb sammen som om hun frøs. Takado. Hun så igen hans lystne grin for sig og forstod hvor heldig hun havde været med at slippe levende fra mødet med ham. Bare jeg havde dræbt ham i stedet for kun at slynge ham tværs gennem værelset. Hvor meget sorg og ødelæggelse kunne det ikke have sparet os for ... Krigen raser stadig mellem Kyralia og Sarkana og depotstenen, som kan lægge alt øde, falder i de forkerte hænder ...