
Peter von Scholten, generalguvernør på De Vestindiske Øer gennem mere end tyve år, var i alt han gjorde drevet af kærlighed: Kærlighed til kvinder, til penge og magt, til øerne og deres sorte befolkning. Men den mand der i 1848 endelig satte danskernes slaver fri, var og forbliver også et mysterium. Hvordan kan man forklare von Scholtens usandsynlige lynkarriere fra ydmyg vejermester i Charlotte Amalie på St. Thomas til den mægtigste post i Dansk Vestindien? Hvorfra stammede hans nære forhold til kong Frederik den 6., og hvorfor opfyldte kongen alle hans ønsker? Og det største mysterium af alle: Støttede von Scholten i hemmelighed slaverne i deres endelige opgør med den hvide overmagt? PETERS KÆRLIGHED er en selvstændig forsættelse af Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.