“Hvis jeg har forstået det rigtigt, har De aldrig mødt Deres far?” “Nej, det har jeg ikke.” “Lad mig blot påpege, at hr. Adler har et … ganske skrøbeligt helbred. Han henfalder let til depressioner og tvangstanker i for- bindelse med stærk sindsbevægelse. Nu har vi jo haft ham her hos os i femogtyve år, så jeg skulle mene, jeg ved, hvad jeg taler om.” En mand kører gennem regn og tåge mod et møde på en institution langt ude i bjergene. På sit dødsleje har hans mor fortalt ham en sandhed, som han nu ikke ved, hvad han skal gøre med. For er det egentlig værd at kende sandheden? Kan myten ikke nogle gange være lige så god – eller bedre? Mødet ender med slet ikke at blive, som han har ventet.