Asle, el protagonista, es un pintor afamado, viudo, que ha dejado el alcohol y busca sosiego mientras recuerda su vida. Sus relaciones sociales se limitan a dos personajes que muestran su otro yo, el que hubiera sido de haber tomado otras decisiones: Asle, con el mismo nombre, es un pintor separado del mundo, alcohólico, Asleik, el vecino de la granja de al lado, es pescador y granjero. Los tres se enfrentan a los grandes temas de la existencia: el amor, la muerte, la fe, el poder de la naturaleza.

Jon Fosse está escribiendo una Septología, una gran novela en 7 partes. Se trata de la vida interior de Asle, un hombre que actualmente es un pintor reconocido que vive solo al borde del mar y apenas se relaciona con gente. Todos los libros comienzan con su pensamiento acerca de un cuadro que acaba de pintar y terminan en un rezo repetitivo. En cada uno de esas partes vamos descubriendo qué le ha pasado en la vida para haber terminado así. Aquí, en el II, el lector asiste a dos hechos que marcaron su infancia. Jon Fosse es capaz de devolvernos la sensación perdida de cuando éramos niños y descubríamos el mundo sin saber que eso determinaría nuestras vidas. A diferencia con otros autores, Fosse declara que no escribe para expresarse, sino para desaparecer. Esa es la diferencia con la autobiografía también en varios libros de Knausgaard, su alumno. Kanusgaard muestra su vida tal cual es y Fosse la pasa por una especie de exorcismo. "Jon Fosse es un genio". Robert Wilson

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt. Da Asle har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner. Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.

I SEPTOLOGIEN V hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han gik på gymnasiet. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerungen Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovlig meget. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham på en prik. Navnebroen optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent. Asle håber at det samme kan ske for ham, for egentlig kan han ikke se meningen med at gå på gymnasiet når han bare vil male. Under en tur til Bjørgvin møder han Ales, og de to unge kan ikke få øjnene fra hinanden.

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv, det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig, faktisk orker han ikke noget som helst. Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen, og på dengang han mødte Ales på Buscaféen og de blev kærester i samme øjeblik de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide at han ikke må have piger på værelset. Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet, og når han vågner om natten er det som om Ales ligger ved siden af ham, for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på, der er koldt i huset, han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger. Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet, og imens han er i byen viser det sig at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte. Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler. Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro. Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.

WINNER OF THE 2023 NOBEL PRIZE IN LITERATURE Longlisted for the 2020 International Booker Prize “Fosse’s fusing of the commonplace and the existential, together with his dramatic forays into the past, make for a relentlessly consuming already Septology feels momentous.”—The Guardian The Other Name follows the lives of two men living close to each other on the west coast of Norway. The year is coming to a close and Asle, an aging painter and widower, is reminiscing about his life. He lives alone, his only friends being his neighbor, Åsleik, a bachelor and traditional Norwegian fisherman-farmer, and Beyer, a gallerist who lives in Bjørgvin, a couple hours’ drive south of Dylgja, where he lives. There, in Bjørgvin, lives another Asle, also a painter. He and the narrator are doppelgangers—two versions of the same person, two versions of the same life. Written in hypnotic prose that shifts between the first and third person, The Other Name calls into question concrete notions around subjectivity and the self. What makes us who we are? And why do we lead one life and not another? Through flashbacks, Fosse deftly explores the convergences and divergences in the lives of both Asles, slowly building towards a decisive encounter between them both. A writer at the zenith of his career, with The Other Name, the first two volumes in his Septology, Fosse presents us with an indelible and poignant exploration of the human condition that will endure as his masterpiece.

What makes us who we are? And why do we lead one life and not another? Asle, an aging painter and widower who lives alone on the southwest coast of Norway, is reminiscing about his life. His only friends are his neighbor, Åsleik, a traditional fisherman-farmer, and Beyer, a gallerist who lives in the city. There, in Bjørgvin, lives another Asle, also a painter but lonely and consumed by alcohol. Asle and Asle are doppelgängers―two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions about death, love, light and shadow, faith and hopelessness. The three volumes of Jon Fosse’s Septology―The Other Name, I is Another, and A New Name―are a transcendent exploration of the human condition, and a radically other reading experience―incantatory, hypnotic, and utterly unique.

The Other Name follows the lives of two men living close to each other on the west coast of Norway. The year is coming to a close and Asle, an aging painter and widower, is reminiscing about his life. He lives alone, his only friends being his neighbor, Åsleik, a bachelor and traditional Norwegian fisherman-farmer, and Beyer, a gallerist who lives in Bjørgvin, a couple hours’ drive south of Dylgja, where he lives. There, in Bjørgvin, lives another Asle, also a painter. He and the narrator are doppelgangers—two versions of the same person, two versions of the same life. I is Another calls into question concrete notions around subjectivity and the self. What makes us who we are? And why do we lead one life and not another?

Avslutninga på storverket. Kunstmålaren Asle bur åleine på Dylgja nord for Bjørgvin. Han har stort sett berre kontakt med grannen Åsleik, ungkar og fiskarbonde. I Bjørgvin bur ein annan Asle, også han er kunstmålar. Dei to Aslane er vener og på eit vis dobbeltgjengarar, to versjonar av det same livet. Medan eg-forteljaren førebur juleutstilling på Galleri Beyer i Bjørgvin, finn han venen Asle liggjande i snøen. Han har kollapsa av alkoholmisbruk og vert lagd inn på sjukehus. Asle uroar seg for venen, tek seg av hunden hans og køyrer fram og tilbake til Bjørgvin på snødekte vegar. I det tredje bandet av «Septologien» nærmar det seg julaftan. Tradisjonen tru et Åsleik og Asle lutefisk saman. Det vert eit stilt måltid. Asle kjenner seg kraftlaus og ferdig med målinga. Han ryddar vekk alle målarsakene og køyrer dei siste bileta til Galleri Beyer i Bjørgvin. I tilbakeblikk fylgjer vi livet til dei to Aslane. Asle møter den livslange kjærleiken i Ales, kjem inn den katolske trua, får stilla ut i Galleri Beyer og kan leva av å måla bort alle bileta som har fest seg i minnet hans. Asle og Ales flytter etter kvart frå byen til huset på Dylgja. Namnebroren gifter seg også, men bryllaupet hans endar med ei hulkande brur og eit vondt brot. Asle har for fyrste gong sagt ja til å feira jul med Åsleik og syster hans, Guro. Julaftan reiser Åsleik, Asle og hunden Brage med sjarken inn Sygnefjorden. Dei har straumen med seg, finkleda er nedpakka, og dei byter på å stå til rors. Med seg har dei to målarstykke Guro skal få i julegåve. Heime hjå Guro angar det av røykt pinnekjøt.