Margins
Teit og Lehmann book cover 1
Teit og Lehmann book cover 2
Teit og Lehmann book cover 3
Teit og Lehmann
Series · 3 books · 2021-2024

Books in series

Mand uden ansigt book cover
#1

Mand uden ansigt

2021

Lasse Espersen er med en af sine elever ude på vaden, da tågen pludselig kommer rullende, tæt og ubarmhjertig. De bliver væk fra hinanden, og selvom Lasse kalder, kan han ikke lokalisere drengen. Det er, som om stemmen kommer fra alle retninger. Da vandet begynder at stige, stiger panikken. Og så hører Lasse drengen skrige. Han har fundet et lig. Et ansigt stirrer op fra sandbunden. Og de er ikke alene i tågen. Sådan lyder skolelærerens forklaring. En mystisk, ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og nu er drengen væk. Politiet er imidlertid ikke tilbøjelig til at tro på dén forklaring, for det er ikke første gang, et barn er forsvundet fra den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en 6-årig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi. Kriminalassistent Lykke Teit fra København sættes på opgaven sammen med kollegaen Rudi Lehmann fra Polizei Flensburg. En beslutning den lokale efterforskningsleder ikke er skide begejstret for – lige indtil endnu to maltrakterede lig dukker op. Mand uden ansigt er første bog i Dennis Jürgensens nye krimiserie om efterforskerne Teym & Teit.
Bloddue book cover
#2

Bloddue

2022

Et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg i andet bind i Dennis Jürgensens nye krimiserie. Der er gået fire måneder, siden Lykke Teit sammen med sin tyske kollega Rudi Lehmann efterforskede den spektakulære Vadehavssag. Opklaringen er ikke gået ubemærket hen, og da en ældre kvinde findes brutalt myrdet i Flensborg, bundet til en stol i sit hjem, bliver Rudi af sin chef bedt om at indgå et tværnationalt samarbejde med dansk politi. Lykke hjemsøges stadig af tabet af sin datter, Gry, der fem år forinden blev skambidt til døde af en kamphund . For hende er opgaven i Tyskland en velkommen mulighed for at komme på afstand af fortiden og sin eksmand, Thomas. Gensynet mellem Lykke og Rudi er glædeligt, men den verserende sag viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så. Omstændighederne omkring den gamle dames død peger i flere retninger. Da endnu et lig bliver fundet under tilsvarende forhold i et afsidesliggende hus uden for Lübeck, bliver Rudi til sin overraskelse personligt involveret i sagen, mens gerningsmanden forbereder de næste mord. Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens nye serie om efterforskerparret Teit & Lehman, og blander på ferm vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til et mørkt kapitel i vores europæiske historie: DDR og tiden før Berlinmurens fald.
Ormegården book cover
#3

Ormegården

2024

Tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder. 46\. Så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende Watch It. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed? Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen. Sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå" Og har hun Rudis opbakning"

Author

Dennis Jürgensen
Dennis Jürgensen
Author · 48 books
A popular Danish writers for kids and young adults
548 Market St PMB 65688, San Francisco California 94104-5401 USA
© 2025 Paratext Inc. All rights reserved
Teit og Lehmann