
Norges største fagbogsforfatter bringer i denne bog læseren helt tæt på, hvordan krigen mellem Rusland og Ukraine opleves af de russere, der lever midt i den. I ly af polarmørket går en soldat i januar 2023 over grænsen ved Pasvikelva i Finnmark og ind i Norge. Han er afhopper fra den berygtede Wagner-styrke i Ukraine og søger norsk asyl. Med udgangspunkt i den unge mands dramatiske historie begynder Åsne Seierstad sin beretning om Putins Rusland. Samtidig med at Rusland isolerer sig fra Europa, og mange vestlige medier henter deres korrespondenter hjem, begiver Seierstad sig ud på lange rejser i det enorme land. Hun tager læseren med til landsbyer i Sibirien, hvor Putin rekrutterer sine soldater, og til storbyer, hvor folk gør, hvad de kan for, at krigen ikke skal påvirke hverdagen. På rejsen møder hun både dem, der støtter regimet, dem, der er ligeglade, og dem, der kæmper imod. Undervejs flytter hun ind hos Wagner-soldatens tante, bliver vidne til et mislykket attentat og lærer regimets kritikere – de forfulgte og chikanerede – at kende. Med sit unikke blik på og sin evne til at få den almindelige russer i tale giver Åsne Seierstad i Ufred – Russere i krig et dybdegående indblik i et land, mange har en mening om, men få kender under overfladen. Tilsammen danner de mennesker, hun møder, et fascinerende portræt af landet i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at forstå vores store nabo i øst.
Author

Åsne Seierstad is a Norwegian freelance journalist and writer, best known for her accounts of everyday life in war zones – most notably Kabul after 2001, Baghdad in 2002 and the ruined Grozny in 2006. She has received numerous awards for her journalism and has reported from such war-torn regions as Chechnya, the Balkans, Afghanistan, and Iraq. She is fluent in five languages and lives in Norway.