En skole brænder ned, og ofret er stærk forkullet. En pyroman hærger i lokalområdet. Der må være tale om en person, som nyder at sætte ild til bygninger og næres af spændingen ved, at nogen kan dø i ilden. Samtidig finder man liget af en ung kvinde, som er gemt i et drænrør af cement. Denne brutale forbrydelse ligger mange år tilbage, men der er tegn på, at kvindedrabet er forbundet med brandene. Det er ellers lige midt i en hyggelig juletid. Der er også gjort klar til julefrokost i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, men det udvikler sig snart kaotisk, og efterforskeren Sofie Engell trækker sig og beslutter herefter at fejre julen helt alene. Noget hendes makker og kæreste, Walther Bjørn Andersen, bliver meget oprørt over. Samtidig bliver drabsafdelingen presset, fordi de mange pyromanbrande trækker et blodigt spor efter sig med ulykkelige pårørende og skræmte borgere. Den, der antænder disse brande må have et meget afsporet sind. Det er som om, brandene rykker tættere og tættere på, og spørgsmålet er, hvem der jager hvem? Det hele tilspidser, da en ung kvinde bliver bortført, og befolkningen bliver skræmt fra vid og sans over de mange forbrydelser; ingen kan længere føle sig sikker noget sted.