
Pernille Eybye er født i februar 1982 og opvokset i Skjern, hvor hun boede indtil 2003. Da flyttede hun til Aalborg for at gå på Danmarks Biblioteksskole. At læse og skrive historier var ikke nok – bøgerne skulle også fylde Pernilles arbejdsdag. Efter en lille omvej flyttede hun tilbage til Skjern og arbejder nu som bibliotekar, dog uden knold i nakken, men efterhånden er læsebrillerne ved at snige sig ind på hende. Pernille har skrevet siden 6.-7. klasse, men interessen har været der altid. Hun har haft tre store interesser i sit liv: at læse, skrive og tegne. På et tidspunkt gik det op for hende, at hun aldrig ville blive så god til at tegne som hun ønskede og at det at skrive betød mere, så hun tegner meget sjældent nu. Det bliver højst til tegninger af prinsesser og lignende til sine niecer. Skrivningen er for Pernille en måde at bibeholde en del af barndommen på. Bare ved at tænke ”Hvad nu hvis …” kan hun åbne en dør til et andet univers, hvor kampen for det gode aldrig går af mode, og hvor varulve og spøgelser naturligvis lurer i skyggerne. Pernille lever temmelig mange liv i sit eget hoved, og heldigvis er de interessante nok til at andre også gerne vil høre om dem. Livet er kort, men med bøger har man muligheden for at få flere!
Series
Books

I Pandoras æske
2010

The Black Dragon
2016

Sværdenes hemmelighed
2018

Dragehjerte
2021

The Dragon Egg
2018

Kongernes opgør
2021

Følgesvenden
2012

Fortidssynder
2014

The Secret Passage
2018

Forfald
2013

For foden af trappen
2010

Skæbnebånd
2015

Heksejægerens bytte
2016

Slaveøen
2016

Hyænelatter
2011

Banneret samles
2018

Heksekunst
2013

The Last Princess
2016

En farlig flugt
2021

Mission
Drømmeprins
2009

Blodsøstre
2011

Tågeslør
2014

Kampbrødre
2012