Tænkepauser
Series · 98
books · 2012-2023
Books in series
#0
Vortsted
2022
Svend Åge Madsen er bogstaveligt talt uden for nummer. Det er nok også derfor, at han har skrevet Tænkepause 0, som er hele tre ting på en gang. Den er en del af serien, den er helt sin egen, og så fejrer den, at hele 100 forskere fra Aarhus Universitet i ti år har gjort alle os andre læsende væsner klogere på alt fra Ansvar til Ære. Den slags jordnære betragtninger hæver aarhusforfatteren par excellence sig selvfølgelig over. Han tilsteder i stedet ordet til to overjordiske rumboer med de passende betegnelser Zero og Orez, som fra deres sted, som de naturligvis i et ord kalder ”Vortsted”, tænker deres om det sted, som både de to og vi kender som ”Jord”.
#1
Frihed
2012
Hans-Jørgen Schanz er noget så sjældent som kombinationen af en passioneret Jaguar-ejer og idéhistorisk professor ved Aarhus Universitet. Han sender jævnligt beskidte begreber til sprogvask, og nu er turen kommet til frihed. For vi er vilde med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, frihandel, friskoler og ikke mindst fri sex. Selv bilreklamer lover os frihed. Problemet er, at vi bruger ordet så meget, at vi glemmer, hvad frihed egentlig betyder. Det er derfor på høje tid at få skuret det værste tankemudder af, så vi igen kan se begrebet klart.
#2
Netværk
2012
Er du utro, så har du sex med hele verden! Den sandhed serveres med et glimt i øjet af Jens Mogens Olesen, biologiprofessor ved Aarhus Universitet. Forklaringen er, at du gennem dit netværk er forbundet med alle andre mennesker, sexpartnere eller ej. Du er f.eks. kun seks håndtryk fra Barack Obama og enhver anden person i hele verden. Se, det giver da et vist vingesus til smalltalken med den vindtørre borddame til familiefesten - hvem ved, om hun kender en, som du gerne vil kende?
#3
Monstre
2012
Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, afhuggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie.
#4
Tillid
2012
From the back cover: "Do you know the man in the picture? Maybe not. But you probably trust him anyway, most Danes do, as much as 78%. Even people who do not know him at all trust him. He is in fact not just anyone; he has solved the riddle of Denmark's success - until now an inexplicable mystery. The answer is simple. It is the Danes' trust in him and everyone else they do not know which is Denmark's most important raw material. It makes the country one of the richest in the world. -His name? Gert Tinggaard Svendsen, trust expert at the University of Aarhus, and he says: Control is good, but trust is cheaper."
#5
Livshistorien
2013
Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet. Psykolog Dorthe Kirkegaard Thomsen, lektor ved Aarhus Universitet, viser, at vi bruger livshistorien til at navigere med, og at ikke alle historier er lige gode kompas, hvis du sigter efter et vellykket liv.
#6
Fjendskab
2013
Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Fjendskab er kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem fjendskab, fællesskab og talentudvikling.
#7
Folk
2013
"For folket!" Sådan kunne man engang brøle og stole på, at horder af spændstige unge mænd kom kampberedte springende til. Tiderne skiftede, og i dag klæber der en uhumsk dunst af gas og glaninge til ordet, som får os til at sive, skulle nogen brøle det. Men Over Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, viser, at folkets status faktisk er dét, vi strides om i dag, når vi diskuterer identitet, værdier og danskhed: Er fattigrøve, fruentimmere, forbrydere, fjolser og fremmede en del af folket?
#8
Danmark
2013
Danmark er landet, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. De grønne bøgetræer er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske og landskabet dansk. Danmark blev til i romantikken, og den er der endnu. Så længe vi taler dansk, er det der. Danmark lader, som om det er gammelt, men er faktisk ungt. Hans Hauge, lektor på Aarhus Universitet, viser, at Danmark både er et sted og et bevidsthedsfænomen, som findes inde i hovedet på danskerne. Danmark er noget, som vi forestiller os i fællesskab med andre danskere.
#9
Natur
2013
Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet. Især når det drejer sig om havens terrorister: dræbersneglen - som dog hverken æder kattekillinger eller spædbørn - og solsorten. Åh, solsort, du som tager al erotik fra de dybrøde kirsebær ved først at fortære dem - for siden at overskide havemøblerne!
#10
Vrede
2013
Den er alle vegne. Vreden. Indestængt i knyttede næver, lynende fra sammenknebne øjne og kogende i blodet, når nogen gør os fortræd - eller snyder foran i kassekøen. Vrede kan både drive en frihedsrevolution og forøge vores risiko for hjerneblødning. Som en anden Homer besynger Thomas Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, vreden og sætter den på videnskabelig formel. Han forklarer, hvorfor vreden ofte volder os kvaler i tusindtal, men også hvordan den er en positiv drivkkraft, når vi bruger den rigtigt.
#11
Ants
2013
Famed for its industriousness and its urge to conquer, this race practises farming and uses chemical weapons. Humans? No, ants! Joachim Offenberg, a myrmecophile researcher at Aarhus University, shares fascinating facts about these tiny creatures - so stealthy and stalwart they even endured a ruthless onslaught from his Uncle Preben, who thinks these cannibals, slave drivers and invaders of our homes and gardens deserve no better. But why not domesticate ants and join forces with one fourth of the planet's animal biomass? Prepare to befriend a formidable foe.
#12
Positive Psychology
2013
We have evolved to enjoy sleep, sex and sweets - and so we do. But negativity permeates our lives too: we are drawn to murder and violence on the news; we remember the schoolyard bully as if it was yesterday, and we are taught to accept boring education. It is in our genes, but it is also deeply ingrained in our culture. We must pull ourselves together! This is the message from Hans Henrik Knoop, Associate Professor at Aarhus Univesity, President of the European Network for Positive Psychology. If we create the right conditions for growth and self-regulation, we can raise ourselves above primitive desires to achieve far greater well-being.
#13
Kroppen
2013
Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet. Uanset om vi vælger at stramme os op med korset eller skalpel, skamfere vores læber med tallerkener eller brække fødderne på vores døtre, er det tradition og kultur, der bestemmer, hvad vi gør ved vores krop. Din krop er måske nok et tempel. Men den er ikke din egen.
#14
Kærlighed
2013
Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. Kærlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spænder vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prædikanter eller popsangere været i tvivl: Størst er kærligheden
#16
Håb
2014
Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.
#18
Sandhed
2014
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.
#22
Terror
2014
Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere - som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.
#26
Lykke
2015
A short but engaging look at how the key to our own happiness may lie with other people. Why is Denmark consistently ranked one of the happiest nations? In Happiness, researcher Christian Bjørnskov explores what we mean when we talk about happiness. Based on new research findings on how people perceive their own lives, Bjørnskov argues that the basic factors that constitute happiness are mostly universal across cultures. By evaluating studies and theories on happiness that test how family, genetics, religion, wealth, work, and trust factor into our happiness as well as how often we smile or compare ourselves to others, Bjørnskov outlines why our most important source of happiness may be the people around us. Reflections In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on a key concept that encapsulates their years of study and research. These books present unique insights on a wide range of topics and concepts―everything from love, trust, and play, to corruption, welfare, and sleep―that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.
#27
Universet
2015
Det er noget mærkeligt noget, universet. Det indeholder alt fra hønsefødder og gulerødder til enorme galaksehobe, der strækker sig over millioner af lysår. Og hvordan gik det nu til? Endnu har vi vist ikke opdaget de helt rigtige naturlove til at forstå, hvordan et lille, varmt og tætpakket punkt udviklede sig til alt mellem himmel og jord. Her hjælper desværre ingen kære Einstein. Godt at vi har Steen Hannestad, stjerneforsker ved Aarhus Universitet, til at forklare os, hvordan verden hænger sammen.
#28
Questions
Brief Books about Big Ideas
2015
How many questions do we ask each day? Why do we ask them in the first place? Do we always ask because we're trying to learn something? Or are there some questions we don't expect to have answered - and some questions that simply can't be answered at all? What do our questions tell us about ourselves? Do they define who we are? Who asked the world's first question? Can anyone answer all these questions? Is that a stupid question, or is it a really good one? And what does Pia Lauritzen, Aarhus University's questioner-in-chief, think of all of this?
#29
Gud
2015
Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Tak Gud, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.
#30
Sex
2015
Der findes utallige ord for det, de fleste af os tAenker pa 24/7. Tre sma bogstaver er dog nok og taler gerne gentagelse. Sex, sex og mere sex, tak. Men hvorfor bliver vi gang pa gang lokket vAek fra dydens smalle sti? Vores biologi frister os naturligvis for at fa forlAenget menneskeheden. Men det forklarer ikke alt. Der er jo ogsa kultur, magt og ja, kAerlighed. - Maske ved vi ikke helt, hvorfor vi hopper i kanen med den ene frem for den anden? Det er vist pa tide, at Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, lofter dynerne for vores hemmelige lAengsler.
#31
Nydelse
2015
Mm, åh, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstøder jævnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger på skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Åh, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brænder og bløder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det måske også, men ifølge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en hårfin grænse mellem nydelse og den smertefulde modsætning. Af og til er der bare mere nydelse i av end både mm, åh og ih.
#32
Korruption
2015
"Vi er best! Vi er best!". Sådan lyder en norsk fodboldkommentators jubelråb, men det kunne også være en nøgtern konstatering fra Aarhus Universitets ekspert i smørelse, Mette Frisk Jensen. Danmark topper nemlig listen over de mindst korrupte lande i verden. Returkommissioner og penge under bordet ødelægger heldigvis ikke sammenhængskraften i vores samfund. Men den danske opskrift på succes er ikke bare tillid og demokrati. Hvis resten af verden vil gøre os rangen stridig, går vejen til toppen over enevældige konger, svenskerkrige og en enkelt statsbankerot.
#33
Politik
2015
Man har et standpunkt, til ... ja, tak, den kender vi. Politikere skifter holdning, som vinden blæser. Men er vi selv meget bedre? Ikke ifølge Michael Bang Petersen, politisk psykolog ved Aarhus Universitet. For vores hjerne er ikke bygget til nutidens komplekse finansforhandlinger og paragraf 20-spørgsmål. Den tænker politik, som da vi levede i små grupper på den østafrikanske savanne for tusindvis af år siden. Så den skifter holdning på baggrund af sukker, muskler og hormoner frem for logiske argumenter. - Måske er der en god forklaring på vejrhanernes ustadige opførsel?
#34
Tro
2015
Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?
#35
Hjernen
2015
Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hivs vi bytt9r h3lvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min - og ikke mindst den klump havregrød, der gemmer sig under den syv milimeter tykke kranieknogle på Leif Østergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet - kan endda spå om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil læse bogen her eller ej. - Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.
#36
Hjertet
2015
Nogle ♥ New York, andre ♥ Jesus eller konen. Vi ved selvfølgelig godt, at følelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men følger vi vores ♥, har vi stadig følelsen af, at kærligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, at Anne Linnet synger, at vores ♥ kan gå i tusind stykker - og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifølge Diana M. Røpke, ♥forsker ved Aarhus Universitet med hjernen på rette sted, er det endda ikke bare et godt refræn, men også videnskab. Vi kan rent faktisk dø en grusom ♥død af ♥sorg. Så lidt sandt taler hjertet. Når man spørger hjernen.
#37
Vilje
2016
Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.
#38
Sprog
2016
Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.
#39
Overvågning
2016
Glem alt om glidebaner hen imod og frygten for et overvågningssamfund. For det er her allerede. Endda mere omfattende end Big Brother kunne drømme om. Men ifølge Anders Albrechtslund, årvågen overvågningsovervåger ved Aarhus Universitet, kan vi slet ikke undvære overvågning. For takket være overvågning kan vi ikke bare styre og kontrollere os selv, men hele befolkninger. Vores samfund minder nærmest om fængsler, vi ikke kan undslippe. Heldigvis har vi ikke noget imod at dele hvert et skridt og andre intime detaljer med hinanden. Det er kun chefen, der ikke må kigge med.
#40
Smag
2016
I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.
#41
Tortur
2016
Tortur er grusom. Men den virker. Desværre mest når ofrene er uskyldige. De indrømmer hvad som helst. Terrorister bider derimod sjældent negle ved udsigten til at få dem revet ud. De vil dø for deres sag. Alligevel tror mange, at tortur er det bedste forsvar mod alskens bombemænd. Men faktisk risikerer vi alle at miste forstanden ifølge Morten Dige, filosof ved Aarhus Universitet. Tortur ødelægger nemlig ikke bare ofrene. Også det samfund, der accepterer tortur, lider ubodelig skade. Prisen for vores værdier er netop, at vi ikke kan forsvare dem med alle midler.
#42
Teknologi
2016
Vi er intet uden teknologi. Uden flyvemaskiner, telefoner og ikke mindst øloplukkere kunne vi ikke dominere kloden. Men teknologi er ikke bare materielle dingenoter, der gør livet nemmere. Eller forvandler mennesker til selvmordspiloter, callgirls og bartendere. Den er også tidens altdominerende tænkemåde. For ifølge Kasper Hedegård Schiølin, maskinmester ved Aarhus Universitet, ser vi kun virkeligheden igennem teknologiens briller. Og de er ved at reducere os til human ressources og resten af verden til et stort varelager. Tiden er vist inde til en teknologisk tænkepause.
#43
Europa
2016
Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.
#44
Gaven
2016
"Sig det med blomster", lyder Interfloras motto, men forretningen har ikke patent på ideen. Vi har givet gaver i millioner af år for at opbygge, bevare og bryde vores forbindelser til hinanden. Men en bemalet mælkekarton kan kun børn slippe af sted med, og en bårebuket til et bryllup falder næppe i god jord. Den rette gave kræver fingerspidsfornemmelse. Heldigvis er Anders Klostergaard Petersen, professor ved Aarhus Universitet, i sit gavmilde hjørne: En Tænkepause kan nemlig også være en gave. Er du begavet, så giv en gave, når du vil åbne verden.
#45
Age
2017
Suresh Rattan's birth certificate reads "1955." At his age, signs of decline inevitably creep in, but Suresh doesn't feel that old. In fact, he feels twenty years younger. He can even explain why. No He does research on age and ageing at Aarhus University. Thanks to evolution, we can't imagine ourselves any older than 45. Biologically, we should just give up the ghost once we've raised a few carbon copies of ourselves. But for those of us who want to stick around a little longer, Suresh has devised a formula for eternal life. Let's hope it works.
#46
Viden
2017
De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hAender og fodder har styr pa. Sadan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sAette ord pa, men der er mindst lige sa meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nAevne alt det, vi ikke ma vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gore os klogere pa alt det, der er vAerd at vide. Bare ikke lige, hvordan vi cykler.
#47
Tal
2017
1, 2, 3 og så videre i 1 uendelighed. Men så nemt er det bogstaveligt talt ikke at holde tal på tallene. Der er nemlig ikke bare 1 uendelighed i tallenes verden, men faktisk uendeligt mange uendeligheder. Alene tallene mellem 0 og 1 vil det være umuligt for de fleste mellem 0 og 100 at sætte tal på. Måske lige med undtagelse af Henrik Kragh Sørensen, 1 talnørd fra Aarhus Universitet. På side 6 kan han endda forudsige, at det tal, du tænker på, er 42. Men rolig nu, han kan ikke læse hver eneste tanke, du får; han er bare god til at regne den ud.
#48
Democracy
Brief Books about Big Ideas
2017
Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på
kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv
som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind,
at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid
til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og
løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med
tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved
Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde
med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.
#49
Reformationen
2017
Demokrati og velfAerdsstat, nazisme og jodehad. Alt sammen folger det i hAelene pa den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sagar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op pa kirkedoren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er logn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.
#50
Velfærd
2017
Vi sejler op ad aen og sikke'n fest. Vi danskere er alle i samme bad; fa har for meget og fAerre for lidt, og alle har ret til en fed velfAerd. Det er nAesten for godt til at vAere sandt, og det er det ogsa. For glansbilledet af den danske velfAerdsstat krakelerer, nar Carsten Jensen, skattebetalt velfAerdsekspert ved Aarhus Universitet, sAetter den under Vi elsker godt nok velfAerd og abner gerne pengepungen for at fa endnu mere. Men netop kun af den velfAerd, vi selv bruger. Alle dem, der ikke abonnerer pa villa, Volvo og vovhund, kan sejle deres egen so.
#51
Smerte
2017
Smerte er ikke til at holde styr på. Den sidder aldrig kun lige dér, hvor det gør ondt, men også altid i hovedet. Og uanset hvordan smerten er opstået, begynder vi at hoppe og danse, bande og svovle eller skrige på livet løs for at holde den ud. Det er vist med god grund, at vi sætter smerte og helvede sammen til ét ord. Alligevel skal vi ifølge Troels Staehelin Jensen, smerteforsker ved Aarhus Universitet, være taknemmelige for, at vi overhovedet kan mærke den. For uden smerte ville vi hverken kunne føle glæde eller lyst, og så ville livet slet ikke være værd at leve.
#52
Humor
2017
Humor er ingenting i sig selv, men en snylter af værste skuffe. – Måske endda lidt af et skuffejern? – Det sagde hun også i går! … Nej, spøg til side: Humor er meget mere end platheder, der kan aflede enhver samtale. Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden, hvis pointe især selvhøjtidelige magthavere ikke fatter: Vi er alle latterlige. Det mener Stefan Kjerkegaard, seriøs sprogspiller ved Aarhus Universitet, og han er ikke engang særlig sjov. Det er hans onkel til gengæld. Han er lige til at grine ad.
#53
Valg
2017
Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.
#54
Karma
2017
Karma er ved at erobre verden. Dog i en noget nedskrevet udgave. For i den indiske originaludgave er karma nærmest matematik for viderekomne, hvor målet er engang at undslippe en ellers uendelig række af genfødsler. Vi velfærdsdanskere tager nu ikke det oldgamle begreb så seriøst. Vi vil bare have plusser i det moralske regnskab nu og her. Heldigvis har Marianne Qvortrup Fibiger, religionsvidenskabelig karmakender ved Aarhus Universitet, så stort overskud på sin karmakonto, at hun gerne vil give lidt videre til alle os med minus på bundlinjen.
#55
Sorg
2018
Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorg føler vi dog ikke kun, når et menneske dør. Vi mærker også fortvivlelsen, når vi lider andre af livets mange tab, fra skilsmisser til alvorlig sygdom. Ifølge Mai-Britt Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, skal vi ikke tage sorgerne på forskud. Hvis vi til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære os at leve.
#56
Fiktion
2018
Fiktion er fantastisk. Den behøver ikke at fortælle en eneste sand historie, men alligevel gør den os klogere på os selv og virkeligheden. Enhver anklage om løgn og latin preller også af, for fiktionsforfattere er frie til at binde os hvad som helst på ærmet. Bare de ikke lyver om det. Fiktion er endda så besnærende, at den ifølge Simona Zetterberg Gjerlevsen, fiktionshungrende pennefører fra Aarhus Universitet, nu dukker op overalt. Men kan det faktum mon risikere at true den fiktion, som ellers skulle være i en klasse for sig ...
#58
Pessimisme
2018
En sortseer vil altid være overbevist om at ting kan blive værre - selv når livet allerede er helt uudholdeligt.
I "Pessimisme" undersøger Per Jepsen, en selvudnævnt filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, pessimismens mange nuancer af sort og finder et gran af håb gemt i pessimistens livslede.
Ifølge Per Jepsen er det en god ting, når vi finder ormen i æblet. Ved at undgå at sluge ormen ubevidst udviser pessimisten en kritisk evne, der kan udpege alle de punkter vi kan forbedre os på. Og den slags pessimisme er da værd at fejre.
"Pessimisme" er hæfte nummer 58 i den letfordøjelige og inspirerende Tænkepause-serie fra Aarhus Universitetsforlag. (Hentet fra Saxo)
#59
Ansvar
2018
Det er ikke særligt pænt at svare igen. Undtagen når det gælder ansvar. I lige præcis det tilfælde udgør vores svar bogstaveligt talt selve essensen. Det er dog op til os selv at afgøre, om vi vil sætte handling bag ordene eller blive svar skyldig. Vi har nemlig frihed under ansvar og kan selv vælge. Ulrik Nissen, rimelig ansvarsbevidst teolog ved Aarhus Universitet, ved godt, hvilken en af mulighederne han vil anbefale. For vi kan ikke leve sammen uden at leve op til vores ansvar. Men hvilket valg vi træffer, skal han jo ikke bestemme. Det er hele meningen med ansvar.
#60
Kød
2018
De fleste af os elsker kød, og bare tanken om fedtdryppende steaks får munden til at løbe i vand. Men kød er ikke så uskyldig en næringskilde, som supermarkederne gerne vil bilde os ind. Millioner af dyr får hver dag en boltpistol for panden og en tur gennem kødhakkeren for at tilfredsstille vores kødelige lyster, og spørgsmålet om frikadeller eller ej bringer altid blodet i kog hos gud og hvermand. Det er vist på tide, at Jonatan Leer, kødæder med samvittighedskvaler ved Aarhus Universitet, giver os ren besked om, hvad det er ved kødet, der får safterne til at stige.
#61
Creativity
Brief Books about Big Ideas
2018
A short but engaging exploration of our changing perception of creativity. Creativity was once seen as the mark of mad geniuses, troubled souls, and avant-garde eccentrics. Today, however, we expect to find the trait thriving in and around us. Why? In Creativity, Jan Løhmann Stephensen provides a historical and contemporary view of creativity and explains why it is not always the answer to every problem. From van Gogh to Springsteen, Løhmann Stephensen explores the creative process of artists in order to craft a new theory of creativity―marking it as a collective and dynamic process in flux, rather than a finished product with a set endpoint and sole creator. Finally, he warns, in the twenty-first century, the importance that employers place on creativity has warped the concept into a ubiquitous economic commodity. Reflections In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on a key concept that encapsulates their years of study and research. These books present unique insights on a wide range of topics and concepts―everything from love, trust, and play to corruption, welfare, and sleep―that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.
#62
Stemmen
2018
Stemmen er en sladrehank. Den afslører vores følelser og vores humør – om vi er glade, nervøse eller kede af det. Men dens tone, styrke og klang fortæller også om det liv, vi har levet. Og om vi har røget og drukket lidt for meget. Alligevel er Peter Musaeus, lydhør stemmesamler ved Aarhus Universitet, stemt for, at den naturlige stemme er en illusion. Vi tilpasser altid vores stemme til situationen, hvad enten vi stemmer i med tordenrøst, englestemme eller skærebrænder. For med stemmen giver vi lyd til, hvem vi selv gerne vil være.
#63
Byen
2018
Enhver by er et netværk. Af indbyggere og bygninger, gader og stræder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden på kryds og tværs. Og hver by indgår i nye og større mønstre med andre byer, vokser ud over alle grænser og langt over vores hoveder. Endda i en sådan grad, at byerne ifølge Mikkel Thelle, indfødt københavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsætninger, og det ikke længere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare være dækket af en stor bebyggelse – af Byen.
#64
Jesus
2018
Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.
#65
Skurke
2019
Opskriften på en vaskeægte skurk er simpel. Man blander et styk ond hensigt med morderisk kompetence, lader den umoralske slyngel skabe kaos omkring sig eller endnu nådesløst slå uskyldige ihjel. Tilsæt en vanvittig skraldlatter, og så kan selv små børn udpege the bad guy. Fiktionens skurke er designet til at vække afsky, og alligevel drager de os mod den mørke side. Her venter Jens Kjeldgaard-Christiansen, udspekuleret antihelt ved Aarhus Universitet, på endelig at møde os. Hans yndlingsskurk er selvfølgelig også Darth Vader.
#66
Integration
2019
Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?
#67
Sundhed
2019
Tænkepause
#68
Skam
2019
Skam kræver, at et menneske bevæger sig ud af sig selv og over i andres blik og føler deres negative vurdering. Med eksempler på skammens væsen, fra den virkelige verden og fra litteratur og film.
#69
Serier
2019
Ahr … lige en mere … og en til ... Nej, det er ikke en slikmund, der retfærdiggør et par skumfiduser, men udtryk for en langt stærkere trang, vi alle lider af, nemlig begæret efter serier. Deres cliffhangere, fortryllende verdener og andre udspekulerede tricks har gjort os afhængige af alt fra podcasts til bogføljetoner. Tore Rye Andersen, erklæret serienarkoman ved Aarhus Universitet, har indset, at enhver modstand er nyttesløs over for det 21. århundredes dominerende fortælleform. Måske er det derfor, han blev nødt til at skrive en hel bog om serier i en serie …
#70
Play
2019
Play is not just for kids and the young at heart. Boring grown-ups play too, but we only unleash our imagination with close friends and family. Still, our propensity to play is nothing to be ashamed of, according to Marc Malmdorf Andersen, play aficionado at Aarhus University. In fact, play is a sort of scientific process, and by testing one hair-brained idea after another we not only become better, more creative adults. We can also make love grow, and maybe even save the world. This might not be as crazy as it sounds, and it's guaranteed to be a barrel of fun.
#71
Søvn
2019
A short but engaging analysis of why we sleep and how to improve our sleep hygiene. In Sleep, psychologist Christine Parsons lays out the benefits of sleeping for our bodies, minds, and societies. The negative effects of chronic sleep deprivation include correlations with Alzheimer's disease, relationship problems, and car crashes. To combat sleep deprivation, Parsons studies the effects of melatonin and caffeine and the importance of light and the circadian rhythm on the quality of our sleep. She provides helpful tricks, training, and therapy to overcome the most common obstacles to better sleep hygiene. Exploring different sleep styles and choices, Parsons assesses which ones work and which ones don't—helping lead us to a better night's rest. In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on key concepts. These books present unique insights on a wide range of topics that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.
#72
Nationalitet
2019
Nationalitet er noget helt særligt. Den giver ikke kun rettigheder og pligter inden for vores grænser, men kryber ind under huden på os fra barnsben. Enhver nationalitet baserer sig dog også på mange fremmedelementer.
#73
Religion
2019
Sættes fokus på verdens religioner, og hvorfra religionsbegrebet er opstået m.m
#74
Ro
2019
Om ro som begreb og fænomen, og som en mental tilstand, vi stræber efter på mange forskellige måder.
#75
Krig
2020
Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gor sig selv til altings endemal. Ganske destruktivt, javel, men denne odelAeggelsestrang fyrer ogsa op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at na frem til. Krigens uforudsigelige vAesen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker pa, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at fa styr pa.
#76
Onani
2019
I lang tid gav onani dårlig samvittighed, fordi læger og kvaksalvere skræmte kvinder og mænd fra sans og samling. Den slags unoder kunne føre til sindssygdom og tidlig død. Siden gjorde kloge hoveder en dyd ud af, at unge mennesker måtte have psykiske skader, hvis de ikke onanerede på livet løs. I dag fortjener onani ifølge Morten Arnika Skydsgaard, koldblodig medicinhistoriker ved Aarhus Universitet, at blive vristet fri af fortidens fordomme. Vi skal ikke gnubbe måtten eller pudse 1-tallet af pligt eller føle skam, hvis lysten kommer til os – bare drage et lettelsens suk.
#77
Husdyr
2020
Om dyrevelfærd og danskernes forhold til husdyr, både kæledyrene og dem vi opdrætter for at spise
#78
Ære
2020
Om begrebet ære. Hvad er ære for en størrelse, og er der forskel på, hvad ære har været gennem tiden?
#79
Musik
2020
Om musik, musikhistorien og hvordan vores forhold til musikken er skiftet i takt med at adgangen til musik er blevet allemandseje.
#80
Drømme
2020
Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.
#81
DNA
2020
DNA er en sladrehank. Det røber forfædres eskapader og afslører forbrydere og fjerne slægtninge. Vi kan ikke løbe fra vores arv. Men DNA angår ikke bare fortidens anliggender. Ifølge Lotte Bjergbæk, medfødt nysgerrig molekylærbiolog ved Aarhus Universitet, er det ældgamle molekyle fremtiden. For det kan have stort potentiale at være lille. I teorien kan vi lagre hele verdens data i et par kilo DNA, og med kun en smule kan vi klone uddøde arter. Uden DNA fra fortidens kæmper får vi dog ikke dinosaurerne tilbage. Således er biologien fortsat herre over eget liv.
#82
Rytme
2020
Der er rytme i alt, men hvad er rytme egentlig? Hvordan fanger vi rytmen og lærer at bruge dens puls, som en æstetisk guide i vort liv? En spændende og letlæselig introduktion til fænomenet rytme. Til alle læsere af "Tænkepauser"-seriens nysgerrige blik på vor verden
#83
Fantasi
2020
Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.
#84
Emojis
2020
Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe 😂 😭 🤔
#85
Buddha
2020
Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.
#86
Ord
2021
I begyndelsen var ordet. Påstod nogen få årtier e.Kr. Men et ord er ikke bare et ord fra tidernes morgen til dommedag. Vores vigtigste værktøj til kommunikation er snarere under evig forvandling. Vi opfinder nye ord, ændrer de gamles betydning eller lader dem gå i glemmebogen. Gudskelov har Linda Greve, Aarhus Universitets ordholdende sprogspiller, ordet i sin magt og kan indvie os i alle ords sande oprindelse: Sprogets mindste betydningsbærende enheder opstår ikke ud af intet, men i et syndigt rod af private tanker, kropslige erfaringer og omgivelsernes påvirkning.
#87
Lobbyisme
2020
Lobbyisme er lidt et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning. Men ifølge Peter Munk Christiansen, Aarhus Universitets mest upartiske djøf’er, stinker lobbyisme ikke så slemt. Lobbyister bidrager med viden til landets lovgivere, forbinder politikere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Faktisk ville det danske demokrati ikke fungere så glat, hvis ikke lobbyisterne plejede alskens særinteresser.
#88
Diktatur
2021
Alle lider i et diktatur. Befolkningen henslæber tilværelsen i et jerngreb af overvågning og undertrykkelse uden antydning af retssikkerhed. Selv de arme diktatorer bliver ifølge Jakob Tolstrup, antiautoritær autokratinørd ved Aarhus Universitet, ofre for deres begær efter magt og ussel mammon. Ingen diktator kan nemlig regere alene og må derfor konstant knokle for at sikre sig alliancepartnere, som desværre ofte viser sig at være vendekåber til salg for højestbydende. Vi andre kan glæde os over, at tyrannerne med et så stressende arbejdsmiljø også får løn som forskyldt.
#89
Risiko
2021
Livet er en risikabel affære. Vi dør af at leve, og vi må endda erkende, at vores risikosamfund skaber den ene livsfare efter den anden på en planet truet af undergang. Denne evige usikkerhed risikerer at lamme os så meget, at vi helt mister modet til at prøve os selv af. Men ifølge Antoinette Fage-Butler, veltalende vovehals på Aarhus Universitet, kan vi lige så godt se i øjnene, at risiko udgør en uundgåelig del af tilværelsen. Til gengæld kan vi ved at udfordre skæbnen i ny og næ også finde et potentiale for forandring, som vi næppe tør risikere at leve foruden.
#90
Data
2021
Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.
#91
Eksperter
2021
Eksperter har ikke en beskyttet titel. Populistiske politikere bagtaler dem, hvis de med deres faktabaserede viden modsiger folkeforførernes fikse ideer, og online foregiver de rene amatører at vide bedre end de sande specialister. Klogeågerne skal jo ikke tro, de er noget, bare fordi studenterhuen trykker. Det gør den på N. Leila Trapp, Aarhus Universitets selvudnævnte ekspert i eksperter, som takket være sin store sagkundskab kan fremlægge fældende beviser for, at vi alle er eksperter i at afgøre, om nogen virkelig er ekspert eller blot en halvstuderet røver.
#92
Opmærksomhed
2021
i har konstant brug for vores opmærksomhed. Til at opbygge viden, planlægge og interagere med verden, og alt efter situationen kan vi tiltrække, aflede og vække vores egen eller andres. Nogle af os tror endda, at vi kan dele den og multitaske. Men det er en håbløs opgave – for mænd som kvinder. Ja, ikke engang fuldt koncentrerede forskere kan udskille opmærksomhed fra hjernecentre med fokus på erindring, motivation og læring. Dog kan Emma Louise Louth, målrettet biomediciner ved Aarhus Universitet, åbne vores øjne for, hvorfor vores opmærksomhed er så svær at fange.
#93
Vand
2021
Vand ligner på overfladen et simpelt molekyle. To hydrogenatomer og et oxygen = H2O, og så har vi formlen for den unikke forbindelse, der overalt danner basis for liv og planter og fordeler Solens energi på kloden. Men leder vi efter ophavet til vands både vanvittige og vitale egenskaber, bliver denne gennemsigtige væske mere grumset. På nær for Søren Rud Keiding, klarsynet kemiker ved Aarhus Universitet, der har gennemskuet, at det er vands indre tiltrækningskraft, der får det nok vigtigste molekyle i universet til at opføre sig anderledes end alle andre stoffer.
#94
Tarmen
2021
Tarmen lever i mørke. Vi taler ikke om dens beskidte arbejde. Vi går bare på toilettet og trykker til bag lukket dør. Det er dog ifølge Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitets ekspert i mavefornemmelser m.m., på tide at belyse andet end tarmens tabubelagte slutprodukt. Denne bugtede fordøjelseskanal er slyngveninde med hjernen, besørger en røvfuld livsvigtige næringsstoffer og laver hormoner, der styrer energi, humør og appetit hos fisens ejermand. Og som rosinen i pølseenden kan dens indhold kurere andre menneskers skrækkelige sygdomme. Slut prut finale.
#95
Retorik
2022
Retorik er en uundværlig kundskab. Ikke bare for politikeren med hang til let manipulation eller konfirmanden, der vil sige pænt tak for gaverne, men for os alle sammen. Retorisk viden om indhold, stil og struktur giver magt over vores tungemål, som ellers tilbyder så mange udtryksmuligheder, at det er til miste mælet over. Formuleringsevnen fejler dog ikke noget hos Stefan Iversen, tekstentusiast ved Aarhus Universitet, som ved, at kunsten at vælge de rette ord på rette tid og sted kan hjælpe os med at træffe de bedste fælles beslutninger og sågar holde liv i demokratiet.
#96
Arv
2022
Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Men arv risikerer også at splitte familier ad og bremse vores egen udvikling. Ifølge Jakob Ladegaard, en ansvarsfuld forvalter af litteraturhistorien ved Aarhus Universitet, fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet, ligesom overleverede handlemønstre har fastholdt social ulighed gennem generationer og gjort os til skødesløse værger for den klode, vi giver videre til vores børn. Arv er derfor et spørgsmål om liv og død, som vedrører os alle.
#97
Ingenting
2022
Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.
#98
Karriere
2022
Karrieremennesker arbejder målrettet for magt, status og penge. En karriere er ifølge Rie Thomsen, karrierebevidst karriereforsker ved Aarhus Universitet, dog ikke lig med en konkurrence for få udvalgte. Vi kan alle tage aktiv stilling til vores levevej og med fordel opfatte den som en rejse gennem livet. Vi skal styre retningen mest muligt selv, men forlige os med, at tilfældigheder, lykketræf og uheld kan påvirke løbebanen. Når vi lærer at gøre karriere, opnår vi bedre målet med hele tilværelsen: at få arbejdsliv og resten af livet til at gå op i en højere enhed.
#99
Bier
2022
Vi kender historien om blomsterne og bierne. Deres frugtbare og million år gamle udveksling af pollen og nektar sikrer os et farverigt udbud af frugt og grønt. Vores måde at sige tak for mad på er dog ifølge Yoko Luise Dupont, biglad biolog ved Aarhus Universitet, ikke helt naturlig. Som klodens dominerende art ødelægger vi biernes levesteder ved at sprede giftstoffer og dyrke ørkener af monokultur. Vi må skrive en ny historie uden den slags bivirkninger om vores samliv med denne pelsede og arbejdsomme gruppe af insekter, som rent faktisk giver os honning på brødet.
#101
Sang
2022
Nogle ved en lærkerede, andre siger ikke mere. Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.
#102
Tyngdekraft
2022
Ved jorden at blive, det tjener os bedst, siger de rodfaste. Men faktisk har vi ikke noget valg. For tyngdekraften forhindrer kaffekopper, tennisbolde og børnebørn i at svæve ud i tomrummet mellem stjerner og planeter. Den bøjer lyset, baner vejen for månen og holder på atmosfæren, så vi kan trække vejret. Ifølge Sofie Marie Koksbang, jordbunden astrofysiker på Syddansk Universitet, former den sågar galakserne og fortæller insekter, hvor store de kan blive. Alligevel er den tiltrækkende naturkraft en af videnskabens uløste gåder. Og det hele starter med et æble, der falder.
#103
Myter
2022
Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.
#104
Penis
2022
Alle mennesker starter uden. Men halvdelen af jordens befolkning udvikler snablen, køllen, sværdet, eller hvad vi nu kalder den. For det er pinligt at tale om dén i midten af manden. Det målbare vedhæng skaber myter om størrelser, selvom tallene er ens overalt i verden. Den nøgne sandhed er, ifølge Jakob Kristian Jakobsen, Aarhus Universitets ekspert i mandens ædlere dele, at normalen rummer både stort og småt, krummerikker og boomeranger. Og står det slapt til med penis, kan pumper, piller og psykologer give fornyet plads til begejstring. For alle kan støde ind i problemer.
#106
Samarbejde
2023
Nogle tager en for holdet, mens andre løfter i flok. Når vi bygger en bro eller tilbeder en ånd, fordeler vi arbejdet imellem os for tilsammen at blive bedre. Og sådan har mennesker altid gjort, fortæller Ella Paldam, samskabende antropolog ved Aarhus Universitet. Hun deler erfaringer om vores evne til at uddelegere, koordinere og kommunikere, for det kræver en del af os selv at handle med andre. Derfor opstiller vi regler og ritualer, mål og midler, for folkestyret og fodboldspillet, i selskabssange og skolehjemsamtaler. Det er alt sammen samarbejde. Lige indtil det bryder sammen.
#107
Porno
2023
Lige på og hårdt. Eller blidt. I pornografiens verden er der noget for enhver smag, selvom den ofte bliver beskyldt for at være smagløs. Den undertrykker og frigør, forarger og inspirerer: Vores ublu reaktioner er så forskellige som vores præferencer. Ifølge Sidsel Harder, sociolog ved Gent Universitet, afdækker nøgenheden ikke bare vores kollektive forhold til sex, men også kønnenes stilling. Den fremturer korporligt på kirkehvælvinger, gamle græske vaser, tyndslidte VHS-bånd og det driftige internet. For sex sælger, når kløen bliver sød, og vi giver moralen et smæk bagi.
#112
Døden
2023
Af jord er du kommet, og inden du bliver det igen, er det bare med at live lidt op. For uden iltet blod sætter hjernen ud. Undergangen indhenter os alle, men på vidt forskellige måder. Ifølge Asser Hedegård Thomsen, spillevende retsmediciner ved Aarhus Universitet, skal døden nemlig have en årsag. Den undersøger han i cellernes fatale forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter, der gør hele forskellen på at være og ikke at være.
Authors
Jørn Borup
Author · 1 books
Forskning Jørn Borup (b. 1966) er lektor på Afdeling for Religionsvidenskab med speciel interesse i buddhisme, japansk religion, religiøs diversitet og religionsvidenskabelig teori. Udover diverse tidsskriftartikler samt (undervisnings-)bøger på dansk, står han bag Decolonising the study of religion. Who owns Buddhism? (Routledge 2023) og Japanese Rinzai Zen Buddhism. Myōshinji, a Living Religion (Brill 2008), ligesom han har været medredaktør af flere antologier og tidsskriftssærnumre. Samarbejder og Formidling Udover egne forskningsprojekter om moderne japansk zen-buddhisme (ph.d.), vietnameseres religiøsitet (postdoc) og decolonisation boende i Danmark (Carlsberg monografistipendium) har han deltaget i kollektive projekter om religiøs pluralisme, moderne buddhisme, religiøs diversitet i Asien, transnational spiritualitet, japansk buddhisme i Europa, mindfulness, buddhisme og business. Jørn er involveret i projektet Buddhism and Waste samt forsknings- og publikationsprojekter om buddhisme i Norden og Europa. Undervisning Jørn har gennem årene undervist bredt i buddhisme, japansk religion, religionsfænomenologi, almen religionshistorie og diverse tematiske kurser på kandidatniveau. Siden hans studentertid har deltaget i formidling ’ud af huset’ til Folkeuniversitetet, gymnasier og diverse nyhedsmedier og faglige formidlingsfora. Jørn har skrevet tre undervisningsbøger, og håber at få skrevet den der om buddhisme inden alt for mange år. Arbejdsområder Som tidligere afdelingsleder, (Religionsvidenskab), centerleder (Center for Samtidsreligion) samt formand i DASR (Danish Association for the Study of Religion) har Jørn arbejdet for at styrke faget både indad- og udadtil.
Anders Albrechtslund
Author · 1 books
Anders Albrechtslund is a Professor at Aarhus University. He holds a BA and MA in philosophy and a PhD in information studies. Over the last decade he has published research papers and book chapters on surveillance, social media, ethics, and new technologies. At Aarhus University he is Director of the Center for Surveillance Studies (CENSUS). In 2016 his first sole-author book, "Overvågning" (English title: "Surveillance"), was published. He is currently working on the book "Participatory Surveillance: Sharing our Life Online" which is due to be published by Routledge in 2021.
Svend Age Madsen
Author · 11 books
Svend Åge Madsen is a Danish novelist. He studied mathematics before he began writing fiction. His novels are generally philosophical and humorous. Madsen's writing style and philosophy have placed him amongst the most distinguished and widely-read authors in Denmark today. His novels reflect the grave problems faced by the modern civilisation, and the interplay between quasi-realism and complete fantasy in Svend Åge Madsen’s novels leads to contemplation of the indefinable nature of human existence.
Helge Kragh
Author · 8 books
Helge Stjernholm Kragh is a Danish historian of science. Kragh studied mathematics and physics at the University of Copenhagen before obtaining his PhD in 1981 at the University of Roskilde. He is a professor at the Centre for Science Studies of Aarhus University. Kragh's areas of study are the history of physics from the mid-19th century onward, the history of astronomy, the history of cosmology and the history of chemistry.
