Hans-Jørgen Schanz er noget så sjældent som kombinationen af en passioneret Jaguar-ejer og idéhistorisk professor ved Aarhus Universitet. Han sender jævnligt beskidte begreber til sprogvask, og nu er turen kommet til frihed. For vi er vilde med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, frihandel, friskoler og ikke mindst fri sex. Selv bilreklamer lover os frihed. Problemet er, at vi bruger ordet så meget, at vi glemmer, hvad frihed egentlig betyder. Det er derfor på høje tid at få skuret det værste tankemudder af, så vi igen kan se begrebet klart.

Er du utro, så har du sex med hele verden! Den sandhed serveres med et glimt i øjet af Jens Mogens Olesen, biologiprofessor ved Aarhus Universitet. Forklaringen er, at du gennem dit netværk er forbundet med alle andre mennesker, sexpartnere eller ej. Du er f.eks. kun seks håndtryk fra Barack Obama og enhver anden person i hele verden. Se, det giver da et vist vingesus til smalltalken med den vindtørre borddame til familiefesten - hvem ved, om hun kender en, som du gerne vil kende?

Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, afhuggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie.

From the back cover: "Do you know the man in the picture? Maybe not. But you probably trust him anyway, most Danes do, as much as 78%. Even people who do not know him at all trust him. He is in fact not just anyone; he has solved the riddle of Denmark's success - until now an inexplicable mystery. The answer is simple. It is the Danes' trust in him and everyone else they do not know which is Denmark's most important raw material. It makes the country one of the richest in the world. -His name? Gert Tinggaard Svendsen, trust expert at the University of Aarhus, and he says: Control is good, but trust is cheaper."

Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig foldboldspiller? Vi sluger biografier og selvbiografier råt og bruger historierne om de kendte mennesker til at spejle vores egne liv i. Men ikke kun de berømte har en historie at fortælle - vi har alle en livshistorie, og den er afgørende for vores identitet. Psykolog Dorthe Kirkegaard Thomsen, lektor ved Aarhus Universitet, viser, at vi bruger livshistorien til at navigere med, og at ikke alle historier er lige gode kompas, hvis du sigter efter et vellykket liv.

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Fjendskab er kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem fjendskab, fællesskab og talentudvikling.

"For folket!" Sådan kunne man engang brøle og stole på, at horder af spændstige unge mænd kom kampberedte springende til. Tiderne skiftede, og i dag klæber der en uhumsk dunst af gas og glaninge til ordet, som får os til at sive, skulle nogen brøle det. Men Over Korsgaard, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, viser, at folkets status faktisk er dét, vi strides om i dag, når vi diskuterer identitet, værdier og danskhed: Er fattigrøve, fruentimmere, forbrydere, fjolser og fremmede en del af folket?

Danmark er landet, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. De grønne bøgetræer er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske og landskabet dansk. Danmark blev til i romantikken, og den er der endnu. Så længe vi taler dansk, er det der. Danmark lader, som om det er gammelt, men er faktisk ungt. Hans Hauge, lektor på Aarhus Universitet, viser, at Danmark både er et sted og et bevidsthedsfænomen, som findes inde i hovedet på danskerne. Danmark er noget, som vi forestiller os i fællesskab med andre danskere.

Separationen mellem natur og menneske kræver nu, at vi enten begærer permanent skilsmisse, fordi det er blevet for besværligt at leve sammen, eller at vi indstiller os på fredelig sameksistens og satser på biodiversitet. Men det sidste er svært, konstaterer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Aarhus Universitet. Især når det drejer sig om havens terrorister: dræbersneglen - som dog hverken æder kattekillinger eller spædbørn - og solsorten. Åh, solsort, du som tager al erotik fra de dybrøde kirsebær ved først at fortære dem - for siden at overskide havemøblerne!

Den er alle vegne. Vreden. Indestængt i knyttede næver, lynende fra sammenknebne øjne og kogende i blodet, når nogen gør os fortræd - eller snyder foran i kassekøen. Vrede kan både drive en frihedsrevolution og forøge vores risiko for hjerneblødning. Som en anden Homer besynger Thomas Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet, vreden og sætter den på videnskabelig formel. Han forklarer, hvorfor vreden ofte volder os kvaler i tusindtal, men også hvordan den er en positiv drivkkraft, når vi bruger den rigtigt.

Famed for its industriousness and its urge to conquer, this race practises farming and uses chemical weapons. Humans? No, ants! Joachim Offenberg, a myrmecophile researcher at Aarhus University, shares fascinating facts about these tiny creatures - so stealthy and stalwart they even endured a ruthless onslaught from his Uncle Preben, who thinks these cannibals, slave drivers and invaders of our homes and gardens deserve no better. But why not domesticate ants and join forces with one fourth of the planet's animal biomass? Prepare to befriend a formidable foe.

We have evolved to enjoy sleep, sex and sweets - and so we do. But negativity permeates our lives too: we are drawn to murder and violence on the news; we remember the schoolyard bully as if it was yesterday, and we are taught to accept boring education. It is in our genes, but it is also deeply ingrained in our culture. We must pull ourselves together! This is the message from Hans Henrik Knoop, Associate Professor at Aarhus Univesity, President of the European Network for Positive Psychology. If we create the right conditions for growth and self-regulation, we can raise ourselves above primitive desires to achieve far greater well-being.

Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet. Uanset om vi vælger at stramme os op med korset eller skalpel, skamfere vores læber med tallerkener eller brække fødderne på vores døtre, er det tradition og kultur, der bestemmer, hvad vi gør ved vores krop. Din krop er måske nok et tempel. Men den er ikke din egen.

Kærligheden er overalt. En romantisk kliche? Nej, et videnskabeligt faktum. Spørg bare Anne Marie Pahuus, filosof ved Aarhus Universitet. Kærligheden er i det største som det mindste: Vi elsker vores børn, og vi elsker is, nogle elsker endda Jesus, andre den danske sommer. Kærlighed er limen i alle parforhold og kernen i ethvert samfund. Den spænder vidt, fra lykke til lidelse, fra kedelig til kvalmende. Den kan overvinde alt og give evige sorger. Men siden tidernes morgen har hverken prædikanter eller popsangere været i tvivl: Størst er kærligheden

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.

Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere - som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.

A short but engaging look at how the key to our own happiness may lie with other people. Why is Denmark consistently ranked one of the happiest nations? In Happiness, researcher Christian Bjørnskov explores what we mean when we talk about happiness. Based on new research findings on how people perceive their own lives, Bjørnskov argues that the basic factors that constitute happiness are mostly universal across cultures. By evaluating studies and theories on happiness that test how family, genetics, religion, wealth, work, and trust factor into our happiness as well as how often we smile or compare ourselves to others, Bjørnskov outlines why our most important source of happiness may be the people around us. Reflections In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on a key concept that encapsulates their years of study and research. These books present unique insights on a wide range of topics and concepts―everything from love, trust, and play, to corruption, welfare, and sleep―that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.

How many questions do we ask each day? Why do we ask them in the first place? Do we always ask because we're trying to learn something? Or are there some questions we don't expect to have answered - and some questions that simply can't be answered at all? What do our questions tell us about ourselves? Do they define who we are? Who asked the world's first question? Can anyone answer all these questions? Is that a stupid question, or is it a really good one? And what does Pia Lauritzen, Aarhus University's questioner-in-chief, think of all of this?

Suresh Rattan's birth certificate reads "1955." At his age, signs of decline inevitably creep in, but Suresh doesn't feel that old. In fact, he feels twenty years younger. He can even explain why. No He does research on age and ageing at Aarhus University. Thanks to evolution, we can't imagine ourselves any older than 45. Biologically, we should just give up the ghost once we've raised a few carbon copies of ourselves. But for those of us who want to stick around a little longer, Suresh has devised a formula for eternal life. Let's hope it works.

De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hAender og fodder har styr pa. Sadan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sAette ord pa, men der er mindst lige sa meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nAevne alt det, vi ikke ma vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gore os klogere pa alt det, der er vAerd at vide. Bare ikke lige, hvordan vi cykler.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

A short but engaging exploration of our changing perception of creativity. Creativity was once seen as the mark of mad geniuses, troubled souls, and avant-garde eccentrics. Today, however, we expect to find the trait thriving in and around us. Why? In Creativity, Jan Løhmann Stephensen provides a historical and contemporary view of creativity and explains why it is not always the answer to every problem. From van Gogh to Springsteen, Løhmann Stephensen explores the creative process of artists in order to craft a new theory of creativity―marking it as a collective and dynamic process in flux, rather than a finished product with a set endpoint and sole creator. Finally, he warns, in the twenty-first century, the importance that employers place on creativity has warped the concept into a ubiquitous economic commodity. Reflections In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on a key concept that encapsulates their years of study and research. These books present unique insights on a wide range of topics and concepts―everything from love, trust, and play to corruption, welfare, and sleep―that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Play is not just for kids and the young at heart. Boring grown-ups play too, but we only unleash our imagination with close friends and family. Still, our propensity to play is nothing to be ashamed of, according to Marc Malmdorf Andersen, play aficionado at Aarhus University. In fact, play is a sort of scientific process, and by testing one hair-brained idea after another we not only become better, more creative adults. We can also make love grow, and maybe even save the world. This might not be as crazy as it sounds, and it's guaranteed to be a barrel of fun.

A short but engaging analysis of why we sleep and how to improve our sleep hygiene. In Sleep, psychologist Christine Parsons lays out the benefits of sleeping for our bodies, minds, and societies. The negative effects of chronic sleep deprivation include correlations with Alzheimer's disease, relationship problems, and car crashes. To combat sleep deprivation, Parsons studies the effects of melatonin and caffeine and the importance of light and the circadian rhythm on the quality of our sleep. She provides helpful tricks, training, and therapy to overcome the most common obstacles to better sleep hygiene. Exploring different sleep styles and choices, Parsons assesses which ones work and which ones don't—helping lead us to a better night's rest. In Reflections, a series copublished with Denmark's Aarhus University Press, scholars deliver 60-page reflections on key concepts. These books present unique insights on a wide range of topics that entertain and enlighten readers with exciting discoveries and new perspectives.

Om ro som begreb og fænomen, og som en mental tilstand, vi stræber efter på mange forskellige måder.

Om dyrevelfærd og danskernes forhold til husdyr, både kæledyrene og dem vi opdrætter for at spise

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.

Det er en skrøne, at myter bare er vandrehistorier. Selv om myter er mere fulde af fup end fakta, er de faktisk også sande. Thors buldrende torden og Moses’ brølende hav fortæller nemlig fabelagtige forhistorier om alt det væsentlige i menneskers liv: Hvem vi værdsætter, hvad vi frygter, og hvor vi vil hen. Ifølge Karen Bek-Pedersen, folkelig folklorist ved Aarhus Universitet, genopstår gamle myter som flyvske Føniksfugle, når hver ny generation giver dem ny mening. Og historien er ikke færdig med at antage mytiske dimensioner. For dagens helt bliver måske til morgendagens halvgud.

Af jord er du kommet, og inden du bliver det igen, er det bare med at live lidt op. For uden iltet blod sætter hjernen ud. Undergangen indhenter os alle, men på vidt forskellige måder. Ifølge Asser Hedegård Thomsen, spillevende retsmediciner ved Aarhus Universitet, skal døden nemlig have en årsag. Den undersøger han i cellernes fatale forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter, der gør hele forskellen på at være og ikke at være.